Overskudsvarme og datacentre

Et voksende varmeoverskud

Danmark tiltrækker i disse år store datacentre. Tech-giganter og cloudleverandører investerer milliarder i anlæg, der kører døgnet rundt og behandler de data, vores digitale hverdag afhænger af. Men al den computerkraft har en bivirkning: varme. Meget varme.

For at holde serverne kørende skal datacentrene køles konstant. Og den varme, der fjernes fra serverrummene, ender typisk med at blive blæst ud i den frie luft. Det er i bund og grund spild af en værdifuld ressource – for den varme kunne i stedet bruges til at opvarme boliger, institutioner og virksomheder via fjernvarmenettet.

‍

Potentialet er enormt – men det kommer ikke af sig selv

På papiret lyder det som en perfekt løsning: datacentrene slipper af med deres overskudsvarme, og fjernvarmeselskaberne får en billig og grøn varmekilde. Men virkeligheden er mere nuanceret end som så.

For det første skal temperaturen passe. Overskudsvarmen fra et datacenter er ofte lavere end den temperatur, fjernvarmenettet kræver. Det betyder, at varmen skal løftes med varmepumper, hvilket koster penge og energi. Spørgsmålet er, om regnestykket stadig giver mening, når de omkostninger er medregnet.

For det andet handler det om incitamenter. Et datacenter er sat i verden for at levere IT-ydelser – ikke varme. For at det bliver attraktivt, at indgå i et samarbejde med den lokale varmeforsyning, skal datacentret kunne se en konkret besparelse, alternativt en anden upside i eks. det grønne regnskab. Det kan for eksempel være lavere udgifter til køling, eller øget forsyningssikkerhed i køleprocessen.

‍

Samarbejde er nøgleordet

Det er netop her, det bliver interessant. Når et fjernvarmeselskab og et datacenter sætter sig sammen og designer en fælles løsning, kan begge parter vinde. Datacentret kan reducere sine køleomkostninger, og fjernvarmeselskabet får adgang til en stabil varmekilde, der kan supplere eller erstatte andre produktionsanlæg.

Men det kræver, at parterne forstår hinandens forretning. Datacentret tænker i oppetid, redundans og SLA'er. Fjernvarmeselskabet tænker i forsyningssikkerhed, spidslast og langsigtede investeringer. At bygge bro mellem de to verdener kræver tid, tillid og en vilje til at finde løsninger, der fungerer for begge.

‍

Business casen skal holde – for begge parter

Det afgørende spørgsmål er altid: kan det betale sig? Eller i det mindste: kan vi undgå at tabe penge?

For at overskudsvarme fra datacentre bliver en reel del af fjernvarmeforsyningen, skal business casen holde vand på begge sider af bordet. Det kræver realistiske beregninger, klare aftaler om pris og leverance, og en fælles forståelse af risici.

Erfaringen viser, at de bedste projekter er dem, hvor man tidligt i processen får sat sig sammen og afdækket mulighederne. Ikke med en færdig løsning på bordet, men med en åbenhed om at finde den rigtige model sammen.

Overskudsvarme fra datacentre er ikke en mirakelkur. Men med det rette samarbejde og den rette forretningsmodel, kan det blive en vigtig brik i fremtidens grønne fjernvarmeforsyning.

‍